Didaktik

I crossingIT forløbene har hovedfokus været dels på digital produktion, dels på realisering af uddannelseskæden i overgangen fra grundskole og 10. kl. til erhvervsgymnasiet. I hvert tilfælde har HTX/HHX/EUX sammen med folkeskolerne valgt deres egne didaktiske tilgange, typisk dem, der allerede var forankret i lokal praksis.

Forudsætning for at bevæge sig over i digital produktion og samtidig krydse uddannelsestrin, var den klassiske disciplin undervisningsdesign: Heriblandt at identificere læringsmål og -indhold, lægge op til læringsaktiviteter og -produkter, vælge pædagogiske metoder og udføre evalueringer. Den nye udfordring bestod i at få grundskolens læringsmål til at pege ind på gymnasiale læringsmål, at få skabt et konstruktivt samspil elev-elev på tværs af uddannelsestrin og at designe forløb, hvor alle elevtyper ville blive udfordret på hver deres faglige niveau.

Når underviserne designede den digitale produktion i forløbene, anvendte de typisk mere styrende metoder som Stepwise Improvement med worked examples, ud fra Use > Modify > Create taksonomien. Elevernes arbejde foregik ved denne tilgang typisk i en mere bundet form og ofte opgavebaseret. I de lidt længerevarende forløb var der rum til, at underviserne kunne gribe til innovationsfremmende metoder som fx til Designcirklen eller at lade elever eksperimentere frit.

I nogle forløb spillede tematisering en central rolle. Underviserne bragte den samfundsmæssige betydning af teknologierne og etiske spørgsmål i spil, eller man lod eleverne arbejde med deres egne oplevelser af fx de sociale medier. Dermed bevægede eleverne sig fra at have opnået nye teknologiske evner i retning af digital myndiggørelse. Enkelte forløb tog ligefrem udgangspunkt i digital dannelse, hvor eleverne dernæst via fx casearbejde selv fandt frem til de tekniske løsninger.

I en række forløb bidrog erhvervslivet med inspiration: private virksomheder og fritidsorganisationer leverede oplæg, reelle koder og cases, vurderinger af elevernes læringsprodukter eller var ligefrem aftagere af dem. Det satte de unges arbejde i et konkret perspektiv og havde en stærkt motiverende effekt på dem. Samme effekt havde “elev-elev undervisning”, altså når gymnasieelever fik aktive roller i de skolekrydsende forløb. Når omverdenen inddrages på denne måde, kan det understøtte de unges karrierelæring, i så fald underviserne formår at koble dette aspekt bevidst på de unges personlige udviklings- og faglige læringsprocesser. Især i elev-elev undervisningen kan der justeres på mange måder for at opnå optimale læringseffekter hos alle involverede, og i de store eventlignende forløb kunne derudover opnås praktiske fordele.

Model R O B Odidaktik, vs. 1.4

Modellen R O B Odidaktik blev benyttet som analysemodel i projektets afsluttende dybdeevaluering (SDU, forår 2019). Den forskningsbaserede model er udviklet i det sydfynske projekt R O B Olæring. Modellen kan understøtte planlægning, analyse og videreudvikling af undervisning med digital produktion.

´Undervisningsdesign´ repræsenterer de klassiske didaktiske metoder til at planlægge undervisning med bl.a. læringsmål, aktiviteter, stilladsering og organisering, tilpasset elevernes forudsætninger og de mulige rammer.

´Digital produktion´ omhandler arbejdet med teknologierne, bl.a. metoder til at lære programmering, design og udvikling af prototyper.

´Digital dannelse´ rummer de forskellige faglige mål inden for teknologiforståelse og dannelse. Det rækker fra grundlæggende bruger- og programmeringsfærdigheder til kritisk tænkning og refleksion over teknologiens rolle, etik i livet og i hverdagen.

Det fjerde område stiller skarpt på ´omverdenen´og handler om, hvordan undervisningen inddrager fx megatrends i samfundet, erhvervslivet som samarbejdspartnere eller aktører fra uddannelseskæden. Det indebærer, målrettet og metodisk at fremme elevernes karrierelæring. Formålet med karrierelæring er at kvalificere individuelle valgkompetencer, som i sidste ende handler om at kunne træffe hensigtsmæssige valg hele livet igennem.

Læs mere her, inkl. vejledende spørgsmål til modellen.