Metoder & indhold

Undersøgelsen refererer til nøglebegreber som computational thinking, digital dannelse og digitalisering.

Som udgangspunkt tog undersøgelsen afsæt i data og forståelser fra flere aktuelle rapporter:

Metode

Der er foretaget 3-5 kvalitative interviews i hver af projektets 6 kommuner med →et struktureret spørgeskema.

Interviewene foregik enten personligt, som web- eller telefonmøder, med en gennemsnitligt varighed på 50-60 minutter. I enkelte virksomheder blev interviewene suppleret med anden form for dataindsamling, fx virksomhedens arbejdsdokumenter og filmoptagelse af produktion.

Interviewnoterne blev sendt til gennemsyn hos interviewpersonerne.

It-kompetencer

Interviewspørgsmålene refererede til it-kompetencer, der er klassificeret enten som (A) IKT-specialister eller som (B) Avancerede-IKT brugere:

Kilde: European e-Competence Framework (European Framework for ICT Professionals in all industry sectors 2014) og Højbjerg Brauer Schultz til  Danmarks Vækstråd (2016)

Snitflade mellem erhvervslivet og uddannelserne

Der var særligt fokus på snitfladen mellem erhvervslivet og uddannelserne, for målrettet at kunne understøtte Vækstrådets “Her&Nu anbefalinger”:

1. “… for at øge kompetenceniveauet inden for særligt det digitale, tekniske og naturvidenskabelige område” anbefales bl.a. (red.)  “øget adgang til ny teknologi og digitale læremidler samt systematisk kompetenceudvikling for alle medarbejdergrupper som led i den teknologiske udvikling”
2. “… etableringen af nye typer af brobygningsforløb, via udviklingen af aktiviteter i folkeskolen i samarbejde med erhvervslivet, der viser potentialerne i en erhvervsuddannelse”
3. “„Computational Thinking“ gøres til en integreret og obligatorisk del af undervisningen på relevante uddannelser – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesforløb. Det er afgørende, at det rette digitale og analytiske videnniveau også sikres blandt undervisere i uddannelsessystemet
4. “… få flere virksomheder til at arbejde proaktivt med kompetenceudvikling i sammenhæng med deres forretningsudvikling. Samarbejdet på tværs skal blandt andet understøttes af brede strategiske samarbejder, gennem udbredelse af best practice for samarbejde, ved at etablere et fælles datagrundlag om virksomhedernes fremtidige arbejdskraftbehov …”

Kilde: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, Danmarks Vækstråd, dec. 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *