Udover de fælles mål i crossingIT, har Det Blå Gymnasium i Sønderborg følgende lokale fokuspunkter for egen udvikling i rammerne af projektet:
- Det Blå Gymnasium ønsker at fastholde og udbygge samarbejdet med folkeskoler, videregående uddannelser og erhvervslivet i Sønderborg-området. Dette sker såvel via lokale samarbejder, Advisory Board, House of Science samt diverse projekter.
- Som følge af gymnasiereformen, skal der udvikles nye undervisningsforløb. crossingIT vil kvalificere udviklingsprocesserne i al almindelighed, bl.a. med didaktiske overvejelser og læringsmålsprogression fra folkeskolen.
- Sønderborg har også brug for at kunne tiltrække og holde på it-eksperter. Et stærkt netværk mellem it-undervisere på regionsniveau skal også styrke potentiel rekruttering og faglig udveksling til dette formål.
- Det Blå Gymnasium, som er en del af Business College Syd, arbejder på en digitaliseringsstrategi, som skal implementeres og driftes i organisationen.